Top Interieur

Hjerne Stimulans

fra farver, former og figurer Kreativiteten starter på væggen hos medicinalkoncernen H. Lundbeck.

Top Interieur

Det gode håndværk bevæger sig i mere inspirerende stunder ind i kunstens grænseland. Og her befinder vi os, når vi går gennem gangene i medicinalkoncernen H. Lundbecks bygninger i Valby ved København. De hvide vægge i Lundbecks nye laboratoriebygning er brugt som lærreder for kontrollerede farveglimt i lyse og venlige pastelfarver. Et bevidst og kulørt slag for arbejds­ miljøet og den kreative arbejdsplads. Her tænkes og forskes - her kæres om medarbejderne, synes interiøret at ville sige. Farverne er sat af indretningsarkitekt Vilja Hadersland og udført af malerfirmaet Bent Løvenkrands, Allerød - samme makkerpar står bag farverne i Gentofte-villaen, der vises på siderne 16-20. Vilja Hadersland: »]eg arbejder for et bedre arbejdsmiljø på min måde. Du skal kunne fungere på din arbejdsplads i gode omgivelser. Det burde være en selvfølgelighed. Men ærligt talt. Jeg støder på en hel del steder, der er så dødkedelige, at jeg ikke selv ville kunne fungere der. Men mange mennesker er nødt til det. I otte timer hver dag. Og i næsten halvdelen af året er det i de få lyse timer, som døgnet tilbyder. Vi må simpelt hen have mere skønhed ind på arbejdspladsen. Det kan være farver, men det kan også være så meget andet.« H. Lundbeck producerer medicin til sygdomme i hjernen og central­nervesystemet. Forskningsindsatsen er koncentreret om midler imod depression, psykose, demens og epilepsi. I 1995 omsattes for over 1,8 milliarder kroner, og virksomheden har datterselskaber i 20 lande. En stor fremgang i væksten skyldes ikke mindst det antidepressive middel Cipramil/Seropram, der blev introduceret på de store europæiske markeder i 1995. Midlet er i dag virksomhedens største indtægtskilde. Et ældre, kendt mærke er det smertestillende Ketogan, der blev udviklet for mere end 40 år siden.

Sat farver på i over 10 år

Top Interieur Virksomheden har brugt Vilja Hadersland som farvesætter i de sidste fem år, hvor hun fik foden indenfor, selv om Lundbeck har egne arkitekter ansat. Netop ønsket om flere farver gjorde udslaget. »Vi startede i det små med skabe og låger, men det udviklede sig hurtigt til store vægflader, tæpper, gardiner og møbeltekstiler,« siger hun. Senest har indsatsen været koneentreret om en ny laboratoriebygning på Ottilliavej, som er fuldstændig ombygget til formålet efter at have rummet Told & Skat.

Detaljer udført i fri hånd

En af virksomhedens tilknyttede arkitekter, Peter Jørck, indrømmer, at farvevalget bliver meget anderledes med en professionel farvesætter. »Vi har hverken tid til eller baggrund for at kaste os ud i et sådant farveprojekt. Vi har rigeligt at gøremed selve ombygningen i samarbejde med rådgivende ingeniører. Farvesætningen er flot. Og den er - trods de utroligt mange kulører - holdt behersket, fordi der er malet i begrænsede flader.« Top Interieur Malerkonduktør Jan Hasselby er stolt af det udførte malearbejde: »At arbejde efter Vilja Haderlands farveskitser har krævet en vis portion erfaring og håndelag. Skitsernes streger er overført til væggene med blyant. Men det var ikke mindst en udfordring at tape af til buede mønstre i varierende størrelse, inden der kunne males. Andre detaljer er udført i fri hånd. Meget af arbejdet har krævet en gammel rotte som mig.«

Mere end 50 kulører

Malermester Bent Løvenkrands tæller sig frem til mere end 50 forskellige kulører hos medicinalfirmaet. Der er anvendt en slidstærk Intakt 10 vægacrylmaling fra Dyrup. »For os malere har det været om at lære af det, vi ser her. Min søn, Tommy, der er svend i firmaet, har suget de nye impulser til sig og præsenterer lignende ideer over for andre kunder. Også den ene af mine tre lærlinge, Rune Luingberg, har taget Viljas farvestil til sig,« siger Bent Løvenkrands.

Får oplæg at vælge ud fra

Ifølge Vilja Hadersland er malearbejdet forløbet lige så roligt og harmonisk som de kulørte figurer fremstår på væggene. Hun arbejder på den måde, at virksomhedens afdelingsledere får flere forskellige farveoplæg at vælge ud fra. På den måde udvælges samlede farveløsninger, hvor der kun justeres ganske lidt inden for helheden. Kun ved ganske få lejligheder har Vilja Hadersland hævet øjenbrynene, når skitserne blev virkeliggjort på væggene. Det har været, når der var et nummerkiks i farvevalget.


Farverne sprudler.

Top Interieur
Gangarealerne hos H. Lundbeck A/S præges af glade farver, der skaber trivsel på arbejdspladsen. Væggene er malet med Dyrups farver. På de fleste etager prydes endevæggen af et kunstværk udført af Vilja Hadersland.

Blå, grønne, gule og røde nuancer i spændende, anderledes, diskrete eller spræl-levende harmonier. Smukt afpassede og afstemte i forhold til områdets funktion. Indretningsarkitekt Vilja Hadersland har i løbet af de seneste fire år arbejdet sig igennem medicinalfabrikken H. Lundbeck A/S på Ottiliavej i Valby, og resultatet er blevet en harmonisk helhed, hvor personalets trivsel er sat i fokus. Samtidig har virksomhedens ansigt og image også fået et ind retningsmæssigt løft. Kun få danske virksomheder begiver sig ud i en så gennem­ gribende indretning, og at alliere sig med en indretningsarkitekt igennem en årrække er også et særsyn, der kun tjener til H. Lundbeck N S' ære. Her er vist fremsyn og fremfor alt tages der hensyn til medarbejdernes daglige velvære.
Vilja Hadersland har faktisk haft helt frie hænder med indretningen af dels administrationsbygningen og dels en række laboratorier bl.a. en nyindkøbt bygning, det tidligere Told & Skat på Ottiliavej, der netop nu er ved at stå klar til afdelingen for farmaceutisk forskning. "Typisk kommer jeg med en række forskellige forslag, når en ny del af virksomheden skal indrettes, og et af dem vælges", fortæller Vilja Hadersland, der er utroligt glad for samarbejdet med H. Lundbeck A/S.
"Det er simpelthen mit livs største opgave", bebuder hun, og hun understreger vigtigheden af at arbejde med en direktør, der er minded for indretning. Diskret direktion, farveglade kontorgange. Vilja Hadersland har arbejdet sig igennem bygningerne etage for etage. Direktionsgangen på administrationsbygningens tredie sal var første del af projektet, og her er farverne diskret grå og blå og med enkelte iøjnefaldende farvedetaljer:
På økonomigangen og yderligere en kontorgang er farverne kraftigere og mere sprællende. Men stadig holdt i de grønne og blå farvetoner med røde og gule farvedetaljer, der på spændende vis fanger øjet, når man bevæger sig ned igennem de lange gange.

Væggene er malet med Dyrups maling.

Tæppet, der går igen på alle etager, er designet af Vilja Hadersland, og fremstillet hos Ege Tæpper. Mønstret er inspireret af den kemiske forbindelse, der findes i Cipramil og Satindole, de to psykofarmica, der udgør hjørnestenene i virksomheden H. Lundbeck A/S.
Vilja Hadersland har været overalt i den store administrationsbygning. Selv de noget slidte, mildest talt dødkedelige toiletter har fået en gang maling i dekorative farvekombinationer, der skaber liv.
Med en gang maling, kan man faktisk gøre utroligt meget, uden at det har de helt store omkostninger, fortæller Vilja Hadersland. Flere af etagerne i administrationsbygningen samt alle etager i det nyindrettede hus for farmaceutisk forskning har en "kunstvæg", hvor Vilja Hadersland har designet kunstværker, der harmonerer i såvel farver som udtryk, og som klart er med til at skabe et individuelt indtryk i afdelingerne.

Laboratorier med farver

Top Interieur

I det nyindrettede hus for farmaceutisk forskning bruger Vilja Hadersland ligeledes degrønne og blå nuancer, men her ses i højere grad også gult og rødt samt lilla og lavendel nuancer. Typisk har Vilja Hadersland ladet eksempelvis en lys blå dør omkranse af en grøn staffering, der fortsætter som en enkelt trekant ned i gulvbelægningen. I laboratorieområderne ligger iøvrigt Tarketts Optima, og gulvene overalt såvel tæpper som halvhårde gulvbelægninger er lagt af P. Rasmussen + Sønner. I selve laboratorierne skabes livet på skuffefronter og skabe med forskellige farrvesammensætninger. Belysningen overalt på H. Lundbeck er leveret af Uniline.